LÆS MERE OG OPDAG MULIGHEDERNE

EN OASE MIDT PÅ BAKKEN

|
|

Smukt beliggende i skovkanten ved den verdenskendte piste “WM Herrenstrecke”, finder du Chalet Planai. Her, i omkring 1000 meters højde, er der en skøn udsigt til de smukke bjerge ved Dachstein, og med den unikke placering forbinder Planai hele skiområdet i Schladming. Pisten Planai har igennem tiden huset flere store ski-events, herunder har der blandt andet været afholdt VM i alpinski samt World Cup i natslalom.

Selve Chalet Planai ligger i 1000 meters højde og når sneen er faldet, er der ”ski in” fra pisten. For ”ski out” skal man blot bevæge sig 150 meter længere op. Vil man derimod køre til liftstationen ”Die Damen”, er der omkring 1,6 kilometer. Her anbefales det at medbringe snekæder til bilen.

Er du til afterskiing er du også landet det helt rette sted ved at vælge Chalet Planai. Europa’s største afterski-bar, Tenne, ligger nemlig lige ved bakkens fod og rummer hele 5 etagers afterski og schlagermusik til dem der gerne vil synge med.

Om sommeren er der også rig mulighed for at udforske området og et hav af aktiviteter at vælge i mellem. Her er fantastiske muligheder for vandring, samt perfekte forhold til mountainbike, hvor ruten ligger lige uden for døren. Liftanlægget kører også om sommeren.

LIGE VED PISTEN
IDÉEL TIL MOUNTAINBIKE
VANDREMULIGHEDER
UTAL AF AKTIVITETER

CA 500 KVM BOLIG
12 VÆRELSER M. BAD
28 SOVEPLADSER
UDGANG TIL ALTAN
STOR TERASSE

INDUSTRIKØKKEN
VIKTUALIERUM
UDSTYR TIL BABY
STØVLE -OG SKIRUM

BORDFODBOLD
DART
KÆLKE
SPIL
GRILL

FACILITETER

Chalet Planai er bygget i 3 plan, hvor der i alt er over 500 kvadratmeter til rådighed, hvilket gør det yderst velegnet til grupper eller familier, der deles om huset.

Her er i alt 12 værelser, der alle er med eget bad og toilet, og fra 10 af værelserne er der udgang til balkon. 2 af værelserne er familie-værelser med 4 sovepladser, hvoraf de resterende 10 er tomands-værelser. Vi kan dermed tilbyde overnatning på op til 28 personer i alt.

Er I en mindre gruppe og har I ikke brug for så meget plads, så kontakt os og vi kigger på mulighederne.

Alle værelser er placeret på 1. og 2. sal. I stueetagen er husets store opholdsrum. Her er der mulighed for at slappe af efter en dag på pisten med både dart og bordfodbold. Der er god plads i den store stue, som ligger i åben forbindelse med spisepladsen, hvor der kan dækkes op til 28 personer.

Spisepladsen er i åben forbindelse med det meget store og praktiske køkken. Her er også udgang til en stor træterrasse, der vender mod sydvest.

LOKATION

Chalet Planai ligger midt i det kendte 4-mountains område Hauser Kaibling-Planai-Hochwurzen-Reiteralm. Området er ligeledes en del af det store område ”Ski-Amade” med små 1000 km piste i alt.

Vil man en tur til området i Flachau og Wagrain, kan man køre dertil på en god halv time.

Om sommeren er der vandreture lige uden for døren, og der er sti ned til den hyggelige by Schladming. Det tager ca. 20 minutter at gå ned til byen, hvor der er masser af liv og en hyggelig gågade.

Mountainbike er også lige uden for døren med ruter på den sommeråbne piste Planai. Her er også gode bjergruter for cykelryttere – der er dog sandvej det sidste stykke ned til huset.

For golf entusiaster er her også fine forhold på nogle af de smukkeste golfbaner i Østrig: 18-huls banen Dachstein Tauern Golf Club, 18-huls banen Schloss Pichlarn  Golf Club, samt en 10-huls bane ved navn Kobaldhofs Natural Golf Course.

Af andre aktiviteter kan nævnes Mountain Gokart, Golf, Segway, Gokart bane, Paragliding, Zipline, Rafting, Bjergklatring, Panoramatur på Dachstein Gletscher. Der er i alt over 100 aktiviteter man kan lave i området, og du kan læse om dem alle på dette link.