Afgang med bus fra Aarhus til Pension Chalet Planai i Schladming.
Fredag 28. juni 2024:
Efter morgenmad er der afgang til RED BULL Ring, som ligger ca. 150 km fra huset. Her kan man overvære Formel 1 træningen.
Alternativt er der mulighed for at spille en runde golf på den berømte Bernard Langer Bane (10 km afstand fra huset). Du kan også tage en tur på E-MOUNTAINBIKES eller en vandretur direkte fra huset, der ligger i ca. 1000 meters højde. Golfudstyr kan medbringes i bussen. Green Fee til Golf og cykelleje er ikke inkl. i prisen.
Vores kok serverer fælles aftensmad fredag, hvor dagens oplevelser kan fordøjes og deles med de øvrige deltagere. Drikkevarer kan købes til meget fornuftige priser.
Lørdag 29. juni 2024:
Efter morgenmad kører bussen igen til RED BULL Ring, hvor der er kvalifikation til søndagens race. Lørdag aften hygger og spiser vi igen sammen og får vendt dagens oplevelser.
Søndag 30. juni 2024:
Morgenmad og pakning af bus.
Afgang til RED BULL Ring for at overvære selve løbet om eftermiddagen. Efter løbet stiger du på bussen og vender næsen mod DK, hvor du lander mandag.
Chalet Planai
Lidt om pensionatet
Smukt beliggende i skovkanten ved den verdenskendte piste “WM Herrenstrecke”, finder du Chalet Planai.
Her, i omkring 1000 meters højde, er der en skøn udsigt til de smukke bjerge ved Dachstein, og med den unikke placering forbinder Planai hele bjergområdet i Schladming.
Udover golf er der også rig mulighed for skønne vandreture, mountainbike og 100-vis af andre aktiviteter.